torsdag den 23. december 2010

Figen konfekt

Her til aften lavede jeg lige det sidste konfekt.

-lidt figner blendet med marcipan og dyppet i lys chokolade.. og så var der ingen vej uden om et dryp grøn chokolade, som min ældste datter er faldet total for, efter vi lavede juletræer ..

Der er ingen sprut i, selv de smager sådan :)

Første gang jeg smagte dem hos min moster, spyttede jeg dem ud -jeg er ret "HYS" hva angår alkohol og da især når jeg er gravid!!  men men der var ingen alokohol i dem og der røg nok lidt flere ned end godt var ;)  namme nam, de er gode..


søndag den 19. december 2010

Hjemmelavede flødeboller ala juletræer

Idag har vi lavet dagpl.mor Tove's 4. søndag i advent gave :)  Hun skal have hjemmelavede flødeboller.. Jeg fandt en del opskrifter på dem, men valgte Sif's som den der skulle afprøves først..

Jeg skar en rulle marcipan ud i skiver af  ½ - 1 cm tykkelse, bare de er nogenlunde ens -og bagte dem i 7 min og lod dem køle af. (jeg lavede dem igår og de har overnattet i en kagedåse til idag)

2 bægere past.æggehvide (3 hele hvider)
150g melis
2 tsk vanilliesukker
en skål der mindste klarer en liter

Piskes på mellemste hastighed over vandbad (av fingre!!) med en elpisker ;)  Pisk 7-8 min til den bliver stiv nok til at kunne lave toppe (stik en ske i og træk den langsomt op -så skulle du gerne have en top af marengs) men stop ikke med at piske!!
Pisk yderligere efter du har taget skålen op af vandbad, til massen er kølet af.. 5-6 min ca..og så skal toppene gerne blive stående når du trækker skeen op..
Kom det i en sprøjtepose og lad flødebundene stå et pr timer, til der er dannet en overflade inden du overtrækker dem med smeltet chokolade..

Det eneste dårlige ved denne opskrift er at der er ALT ALT for lidt!!     NAMME NAM!!!

Jeg fik 9 juletræer ud af portionen og her ser du de 4 som Tove skal have i adventgave i morgen :)

Grønne flødeboller :)


lørdag den 11. december 2010

karameller med lakrids OG hjemmelavede bounty

Jeg har før lavet karameller og denne gang har jeg lavet dem med lakrids smag. Jeg fandt opskriften her og lavede kun halv portion med lakrids og resten blev almindelige :)

Jeg brugte lakridsRODpulver fra panduro -og det var måske en fejl, for de smager IKKE af lakrids,overhoved!! men nu er de trillet i det også, så giver det lidt smag, men slet ikke nok. Kan man trille firkanter, he he..??


Lakrids karameller


Ikke nok med det, så lavede jeg hjemmelavede bounty. De var ret populære sidste år og jeg husker ikke hvem der startede med dem.. ihvertfald prøvede jeg at lave dem uden opskrift for jeg mener kun at det er kondenseret mælk og kokos ;)


1 ds kondenseret mælk fra Nestle'
300g kokosmel ca

og det blandede jeg til det var en tyk tyk masse.. prøvede på at lave bounty lignede stykker og lod dem tørre et pr timer.. inden jeg overøste dem med lys chokolade og dryssede lidt kokosmel ovenpå dem.



Kønne er de ikke, men dælen de smager godt!!

Det var Tove's 3. adventsgave, som jeg afleverede i fredags, så hun rigtig kan hygge her i weekenden.

fredag den 10. december 2010

vanillie kranse til morgenmad!!

Vi havde besøg af NisseMette igår. NisseMette er børnehavens drillenisse og hun skulle bo hos os til idag..
Så igår blev de sat til at bage pebernødder og det var både Mette og min Datter gode til og det blev til to plader som røg med ned i børnehaven idag. De nåede også at tegne lidt inden den stod på dans og jeg skulle aldrig have lovet at passe på nisseMette.. hun åbnede og spiste af vores chokoladekalender -det skarn!!

Men heldigvis var Mette også en sød nisse -en hjælpenisse for hun havde luret på Hanne's verden og lavet de vidunderligste vanilliekranse -til MORGENMAD!!  tror du liiige der var 3 børn der syntes at DET var mærkeligt?? he he

Madam mangor's vanilliekranse:
375g smør
500g mel
250g sukker
1 æg 
250g mandler
1 vanilliestang

Mandler og vanilliestangen blendes til fin mandelmel og resten æltes i.. dejen ligger en times tid på køl og så er det ellers bare at tænde for ovnen på 180g og sætte vanilliekransene ind ca 12-14 min

Det bliver nogle virkelig sprøde kranse og de smager vidunderlige.. Jeg blendede mandlerne uden at smutte dem først :)

tirsdag den 7. december 2010

pebernødder

Jeg lavede dej til pebernødder igår aftes..

125g smør
500g mel
200g farin
2 tsk hjortetaksalt
1 tsk kanel
½ tsk nellike
1 tsk ingefær
½ tsk peber

3½ dl vand ELLER 2 æg og 2 dl vand..
opskriften er fra "kager fra brugsen på side 50 og de skal bage 10-12 min ved 175 grader

jeg brugte 1 past æg og 2 dl vand, men min dej blev alt for lind så jeg måtte ælte mere mel i den.. Dejen plejer ellers bare at være SÅ go' .. måske er det tid til en forandring?? jeg vil ihvertfald på jagt efter endnu en opskrift på pebernødder :) så der er lidt forskelligt at komme efter

De smager skønt :)

Selv om de er ret store ;) men så skal der jo heller ikke så mange til..

Det er min store pige på 4½ der har rullet og trillet. Det blev til 2 hele plader og der er nok til et pr plader i morgen også..

mandag den 6. december 2010

Julenødder ..

Jeg har lavet 2. søndag i advent gaven til dagpl.mor Tove og vi glæder os til at se hende igen. Hun har været syg hele ugen, den stakkel.. jeg håber hun er ovenpå igen og ikke går og småskranter som mig :(

Denne søndag skal hun forkæles med julenødder som jeg har fundet en rigtig god opskrift på hos klidmoster, som har lavet lidt om på en opskrift fra Piskeriset.
Jeg lavede også julenødder sidste år og jeg har glædet mig meget til at jeg endelig skulle igang med dem igen, nam nam.. nu er brie eller en alm skæreost mine to foretrukne oste, men de smager nu bare bedre med julenødder.. her er min fortolkning af klidmoster's opskrift :

300g nødder:
100g hasselnødder
100g mandler
100g valnødder

Et drys kanel
Lidt chiliflager (har jeg brugt i år)
Et nip salt

2 dl sirup
2 spsk hvid balcamico

Nødder hældes i et lille ovenfast fad og krydderierne drysses over, inden du hælder sirup og balcamico over, blander det og bager det i ovnen i 15-20 min ved 190grader

Julenødder på glas

 Her det færdige resultat. Skiltet har min ældste datter lavet :)
Gaven blev afleveret i morges :)

lørdag den 4. december 2010

30 års fødselsdag

Min lillebror bliver 30 på søndag og fejre det i en brag af en fest. Vi blev hurtig enige om at han skulle have kage og at det ville være en god fødselsdagsgave at få. 80 er inviteret, men kun 50 der kommer og fejre dagen med ham.. men sådan er det jo når julen står for døren :)

Jeg havde store planer med designet på kagen, men da jeg stadig er sygdomsramt og total ide'forladt med min feber-hjerne, måtte jeg google christmas cake -og forlie mig med at sådan måtte det blive..

Jeg er på ingen måde skuffet over julekagen og syntes den er rigtig fin ..jeg ville dog gerne have den havde været lidt personlig.



Kagen er lyse lagkagebunde med hjemmelavet fast kagecreme og en kernefri skovbær mousse.

torsdag den 2. december 2010

Smeltede snemænd

1.dec havde børnehaven julefrokost for min datters stue og min familie fik de her 13 smeltede snemænd med. Jeg selv lagde på sofa'en med feber, snot og alt for meget hoste!!

Det blev til chokoladekage, selv om jeg gerne ville have lavet en god krydderkage, men helbredet holdt ikke rigtig til det. Så manden fik lov at lave dej -og den jeg husker bedst er chokoladekagen, som jeg kunne diktere inde fra sofa'en af..

Hoveder med øjne, gulerodsnæser og hatte, havde jeg lavet på forskud sammen med alle "kul" så det var heldigvis kun at rulle MMF ud og så udstikke med en udstikker jeg engang har købt i IKEA :)
smart som bare pokker...

Close up

Datteren var stolt af kagerne og de havde en rigtig god aften, hvor selveste julemanden mødte op med slikposer til alle børn!! ..

søndag den 28. november 2010

Havregrynskugler og julekage

Er der ikke noget med at du plejer at lave kage og konfekt?? -det kunne jeg da ikke huske.. til trods for at det er 3. år i træk at mine store piges mødregruppe kommer på besøg til jul, hos os..  men nu har jeg lavet en lille kage og så får de lidt havregrynskugler.. i min oprindelige opskrift (som ikke sådan liiige lader sig finde, bare fordi jeg skal bruge den) er der kaffe og lidt rom, men nu nappede jeg lige Karolines Køkken's opskrift som jeg ikke har prøvet før..

Havregrynskugler a la Karolines køkken:

175g havregryn (ca 5 3/4 dl)
100g flormelis
4½ spsk kakao (40g ca)
50 g blødt smør
4½ spsk abrikosmarmelade, æble -eller pæremos
(jeg brugte appelsin marmelade)

5 spsk krymmel, kakao,kokosmel eller flormelis til pynt

havregrynskuglerne kan stå tildækket i køleskabet i ca 4 døgn, og de kan også fryses ned!!


De smager forrygende og mindste pigens små fingre hapsede lige en enkelt inden de blev sat på køl. De smagte lidt for meget appelsin efter min mening..jeg er ikke god til chokolade og appelsin i eet !! Næste gang må jeg have abrikosmarmelade på lager :)



Kagen er to chokoladekage bunde med bær symfoni mousse imellem og så er den smurt på med nutella smørcreme..overtrykket og pyntet med MMF

Så nu kan de bare komme :) vi har ikke så meget sne -ikke endnu ihvertfald.. rigtig god 1. søndag i advent til alle der læser med..

lørdag den 27. november 2010

Fødselsdag i rødt

 
Min veninde ringede om jeg kunne hjælpe hende med en kage.. den skulle være til svigerinden og hendes kærestes fælles fødselsdag (altså svigerindens kæreste) og hun elskede altså rød..

-så første ide var røde blomster der løb ned af kagen  ...men nu er historien at de aflyste deres bryllup i sommers og at folk der var inviteret var begyndt at tro, at de skulle til bryllup istedet for fødselsdag. For at være på den sikre side ringede min veninde om jeg ikke kunne sørge for at den IKKE lignede en bryllupskage og så ændrede planen sig og jeg fik kun bruget omkring 70 af de blomster jeg havde lavet, men det gør nu ikke noget ;)

Jeg syntes den blev fin og ligner slet ikke en bryllupskage.

Masser af blomster -også lidt i hvide..

Inspirationen blev hentet i denne KAGE som min veninde Majbritt fik til hendes 25 år's fødselsdag.


fredag den 26. november 2010

peberkagehuset - 1.søndag i advent gave

Jeg har fundet en udstikker til et peberkagehus HER og har været ved at lede i gemmerne efter en opskrift på kagefigurer som jeg ved er nem at arbejde med. Hvor jeg har opskriften fra er uvis, men jeg har skrevet 2005 øverst i højre hjørne, men det siger jo ikke så meget.

DEJ TIL KAGEFIGURER:

150g farin
250g sirup
150g margarine

lunes/smeltes i en gryde

1 tsk ingefær
3 tsk kanel
½ tsk nelliker
2 tsk natron

røres i og det afkøles

1 æg (evt. past. hel æg)
ca 500g hvedemel

røres i til dej. dejen hviler en times tid eller tre inden brug. dejen kan ligge på køl et pr dage :)


Til peberkagehuset har jeg tilsat 1 tsk peber sammen med de andre krydderier ;) efter at have set denne opskrift -som er identisk med min jo.. bare lige mere dej i min egen opskrift.. nå, men her fik jeg så også ideen til at lave vinduer af frugt bolcher ;) og et andet sted, som jeg ikke kan finde igen, fik jeg ideen om at lægge en batteri-lyskæde ind i huset...så det ser beboet ud..men det må blive et andet peberkagehus der prøver det!!

Næste peberkagehus får et andet design

..godt med sne rundt om huset og så står den i en lille solstråle :)

Det ser rigtig hyggeligt ud med bolche-vinduerne syntes jeg..


Et godt tip er at lægge bolcher på inden kagen ryger i ovnen, ellers risikere man at få dej med ind i vinduet. Bolcherne nåede ikke at smelte ordentlig, da jeg lagde dem ind efter 5 min og så blev kagerne for sorte inden de smeltede tilpas.  

Jeg fik lavet de første kager for tykke, så de hævede enormt og der var ikke plads til bolcherne.

og så skal jeg prøve kun at komme det halve peber i, for jeg syntes dejen smagte for meget af peber iforhold til alle de andre dejlige jule-krydderier :) og så skal jeg have skåret lidt ned på natron så de ikke hæver nær så meget..

Peberkagehuset skulle dagplejemor Tove have. Hun får ingen julegave, men derimod 4 søndags-gaver i form af spiselige ting til hende og hendes familie.. og det håber jeg hun vil sætte pris på. Ihvertfald blev hun meget glad da vi idag troppede op med peberkagehuset :)

søndag den 21. november 2010

Mathias dåbskage

Mathias er blevet døbt idag og hans forældre fik denne kage i gave :) en baby rump cake..
Kagen er chokoladekage med tobleronecreme i lys og hvid og en gang hindbær mousse -lige som de ønskede sig det.. og jeg håber de havde en rigtig god dag



Det hvide på babyfoden er tørret væk. Det er marizena majsstivelse, som jeg bruger til at rulle ud i :)

lørdag den 20. november 2010

Carina og Martin's bryllupskage

Carina og Martin er blevet gift idag og jeg fik lov at lave deres bryllupskage, hvilket jeg er meget glad for at få æren af. Martin er desværre alvorlig syg af kræft :(  så jeg tror at denne dag bare betyder endnu mere for dem og jeg håber de får en sindsyg god dag...

Tema'et for brylluppet var sort/hvid, men de syntes nu alligevel at de ville have deres historie, om hvordan de mødte hinanden, med :)



 Carina og Martin mødte hinanden da de begge arbejdede som postbude.





Carina cyklede til arb på sin blå cykel og Martin kom "tøffende" i sin grønne golf2'er -men så var det jo at Carina skulle have et lift hjem ;)  og det blev nemmere for Martin at han hentede hende om morgenen og kørte hende hjem -så var han fri for at stoppe cyklen ind i bagagerummet og risikerede ikke at ridse han's elskede bil :)



Her et billede af kagen i fuld figur..

..ene side, med et lille hjerte.. dårlig billede,øv øv..

..den anden side..

nærbillede af blomsterne, selv om billedet ikke er så godt..


                                                                    ..et bedre billede..

Kagen er chokoladekage med hvid toblerone creme og hindbær -præcis som da de holdt barnedåb for deres lille søn i januar :)

Den nederste kage er en snyder!! Det er en flamingo-øve-kage (en dummie) og ellers er der kage til 72 personer hvis ikke lidt flere. Den er samlet i hotellets køkken og jeg blev først rigtig mig selv igen efter at kagen var samlet og på plads i køleboksen.  ...det ER nu noget nemmere at give en vase end en bryllupskage, men jeg er stolt af at få æren af at lave deres kage, det er helt sikkert!!

mandag den 15. november 2010

Kirke kage

Jens fylder 60 år og har været graver i mange mange år (33år ca) og så er der ingen vej udenom at lave en kage som ligner en kirke,vel?? Iøvrigt har jeg hele min barndom boet ved siden af den kirke og jeg er døbt og konfirmeret der  -og så er mine 3 børn er døbt der..

Kagen er chokoladekage med skovbær mousse og tobleronecreme og skulle være til ca 20 pers, men jeg har regnet ud at der er til omkring 36 personer.. så nu håber jeg han bliver godt besøgt på dagen, så han ikke har kage fra nu af og til jul ;)

Jeg er ikke heeelt tilfreds med kagen -den er både skæv, bulet og en rigtig drillekage :(
Jeg har overtrukket den med PME sugarpaste og det gjorde det vist ikke nemmere!!


den ene side.. tårnet forest, skibet i midten og koret kan først anes på billedet herunder..
Den anden side hvor der skulle have været et våbenhus også..
bag på koret er et stort kors og årstallet for kirkens opførelse..


Jeg ved så heldigvis at den smager fantastisk -og det håber jeg også at Jens syntes...

søndag den 14. november 2010

Flødeostelagkage..

..en uimodståelig trang der har meldt sig!! -og Karolines Køkken blev terpet igennem :

150g fuldkorns kiks
75g smør

Smøret smeltes og kiksene smuldres deri og blandes. hældes i springform på ca 20 cm.

4 blade husblas
200g flødeost
2 past blommer
2 past æggehvider
2 dl creme fraice
1 tsk vanillie sukker
1 spsk citronsaft
1 tsk revet citronskal (brugte jeg ikke)
50g flormelis

Læg husblas i blød i koldt vand. Rør flødeost, æggeblommer, creme fraice, vanilliesukker, flormelis, citron og citronskal sammen. Smelt husblassen i en lille skål, afkøl den lidt og hæld den i ostemassen under kraftig omrøring. Pisk hviderne stive og vend i massen, som hældes over kiksebunden -står på køl til næste dag (Det tog ca 4 timer for min kage at stivne, hvilket var heldigt for mig, namme nam!!)

1 glas syltede kirsebær incl saft
4 blade husblas

Hæld saften fra kirsebærene (pynt kagen med bærene) og bland op med vand til der er 2½ dl. Udblød husblas, smelt det og bland med saften. Hæld det over kagen når geleen begynder at stivne. Abrikoser fra dåse kan anvendes i stedet for kirsebær..
(ville komme saft i gryde og smelte den udblødte husblas i det)






Jeg snød og lavede ikke pynt på min kage (jeg skulle hurtigst mulig SMAGE den).. Jeg kommer bare lidt amarena kirsebær og lidt saft over ;)

lørdag den 13. november 2010

Lego kage

Valdemar fylder 3 år og han ønskede sig en legokage med legomænd på..mens hans forældre ønskede at der var chokoladekage med skovbær mousse og tobleronecreme inden i den.. de fik alle deres ønske opfyldt og her en del billeder af resultatet:

 Legomand med kasket..
 kagen set lidt oppe fra..
 den anden legomand..
...en kage fuld af legoklodser ..

Lynet McQueen..igen ;)

Det er godt med en stor omgangskreds -og endnu bedre når de ønsker sig kage, men når man laver den samme kage om og om igen, såå bliver det liidt kedeligt at lægge dem på bloggen, men her er den nu alligevel :)  - Ikke desto mindre har vi en DEL Lynet McQueen fans i blandt os.. så her kommer endnu een:




..også i chokoladekage og denne gang til Frej som fylder 4 år..

søndag den 7. november 2010

far og søn, Lynet McQueen

Så blev det Zander's fødselsdag. Dvs at det var i onsdags og idag er han blevet fejret på behørig vis..
Hans mor kom og hentede kage til den store dag og da Lynet McQueen er hittet lige nu, ja så var valget jo let ;)

Kagen er ren chokoladekage


Et billede af far og søn ;)

Er spist, nam nam..

Er lige blevet ringet op af Zander's mor at der var ALT for meget kage, hvilket jeg godt vidste, så hun ville tage den lille McQueen med i vuggestuen i morgen mandag og fejre drengen..sikke en god ide'..

Nu håber jeg bare Zander og hans familie kommer til at hygge sig i vuggestuen i morgen :)


søndag den 31. oktober 2010

Halloween

Der var stor halloween fest på kroen -og sikke en fest!!

Der var en heks der underholdte i en times tid og bagefter malede hun børn i ansigtet. Rigtig sjov og (U)hyggelig eftermiddag med et kæmpe HALLOWEEN-kagebord. Jeg fortryder nu at jeg ikke tog billeder af kagerne, for de var SÅ flotte..

Men vi nåede at lave græskar som vi skulle have med til en konkurrence der også var der:

Et græskar med flagermus og spøgelse og eet med et heksehoved.. det blev desværre ikke os der løb med præmien :) men det gør nu ikke så meget, vi hyggede os rigtig meget med at lave de fine græskar.

GLÆDELIG HALLOWEEN :)

lørdag den 23. oktober 2010

Tennis

Tove ville allerhelst have en tennis kage -og det fik hun i form af den her:




Det er min "sædvanlige" chokoladekage og med hvid tobleronecreme og skovbær mousse.
Der er kage til 20 personer og så er der ren chokoladekage i tennis bolden

fredag den 22. oktober 2010

klamme fingre

Min datter og jeg har lavet klamme fingre idag. Opskriften er DENNE for det er simpelhen vores favorit når der er vaniljesukker i :) og så er det ellers bare at smutte ca 40 mandler til neglene.
Jeg overvejede et kort øjeblik at bruge marmelade til at klistre neglene fast med, men prøvede uden og de sidder fint fast.. dog ville marmeladen smage rigtig dejlig sammen med fingeren!!

Vi trillede og trillede og jeg lave lidt finger-rille i mine. Jeg syntes nu de blev rigtig gode, begge hold.
-og det med at male med både rød og sort pastafave blandet op med lidt vand.. DET var et stort hit for datteren på 4½..

Her et billede af resultatet:

Klamme fingre


Endnu flere klamme fingre..

tirsdag den 12. oktober 2010

en jungle kage til dagplejen

Så blev det efterår i dagplejen og de rykker indenfor i legestuen.. de er opdelt i to hold og min datter er afsted om tirsdagen. Denne tirsdag var det vores dagplejers tur til at have forplejning med i form af boller, smør, pålæg mm -og så tilbød jeg at lave kage og det faldt heldigvis i god jord,  jubii..


En kage med zebra striber, giraf pletter, aber og PETER PEDAL :)  kagen består af chokoladekage (min favorit kage) og så er der hvid tobleronecreme og bær symfoni mousse imellem bundene..

..nu håber jeg så bare de har hygget sig med kage og at de kunne lide kagen :)

mandag den 11. oktober 2010

abekatte streger

How to make a fondant monkey :
Sådan laver du en lille abekat..
Lav kroppen som en dråbeform og tryk en lille navle. Lav to ben og 2 arme ved at rulle 4 pølser i samme tykkelse. Lav et hul ind i den ene ende hvor hånden skal sidde fast. Hånd/fod laves ved at lave en lille dråbe og trykke den flad. Nu kan du lave et lille hak og trykke tre riller -så ligner det lidt mere :)


Hovedet er en rund kugle der trykkes lidt flad. Jeg har brugt en hjerte udstikker og skåret spidsen af. Lavet en mule af en lille tyk pølse jeg har presset lidt flad og limet på. Munden er et snit med en skarp kniv og læben er krænget lidt ned med værktøjet du ser på billedet. Ørene er to flader der er sat sammen og skåret over.


Krop og ben.. sæt armene på også. Jeg brugte en tandstik til at sætte ned i kroppen og lod den stikke 1 cm op , så hovedet kunne sidde fast på den..


Her er den færdige abe  -uden øjne.. endnu :)

og her er en abeflok.. -klar til at indtage en kage.. mon ikke der er banan i sådan en kage??

Jeg håber at du kan bruge denne arbejdsbeskrivelse på at lave aber i fondant :)

En bryllupskage



Anette og Kim blev gift i lørdags og de skulle selvfølgelig have en kage. Der skulle skovbær mousse og hvid toblerone creme mellem chokoladekage -og de fik de ;)

Kagen kom til at se sådan her ud:

Desværre blev mine billeder rigtig dårlige :(  men jeg håber dog de giver et indtryk af kagen, som jeg er ret godt tilfreds med..


Roser som toppynt.. alle de hvide roser er dustet med champagnedust..men det er umuligt at se på de her billeder!!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...