Viser opslag med etiketten Cakepops. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cakepops. Vis alle opslag

søndag den 23. december 2012

En lille kurv med tryllestøv..

Når man nu er en lille prinsesse-fe som Rasmus og Mai's nu 3 årige Camille er, så ønsker man sig prinsessekager med tryllestøv, selvfølgelig.. Så jeg fandt det passende at lave FEstave.
 
En kurv med kager til Camille

Fe stav med tryllestøv
 
 
Et ½ papirssugerør, et bånd og ikke mindst en stjernekage med krymmel. Alt i lyserødt!!
Det kan da kun vække glæde hos Camille som idag fylder 3 og skal åbne gaver 2 (TO) dage i træk.

Cakepop'en er chokoladekage med masser af mørk chokolade inden i og så er den overtrukket med lyserød CandyMelt -jeg ville gerne have haft de her kager, hvis det var mig der blev 3 :)

Tillykke med fødselsdagen herfra, vi ses i morgen til risengrød :)
 

tirsdag den 27. marts 2012

Sommerfugle Cakepops

Sommerfugle. Pink Cakepops

Butterfly cakepops

Chokoladekage med chokoladefrosting og pink CandyMelt.

Clara er startet hos Tove i dagpleje efter at Tove heldigvis er blevet rask igen efter 3-4 måneders sygdom. Det er dejligt med en fast plads igen og vi har glædet os til at komme "hjem" til Tove.

Vi havde cakepops med i dagplejen i fredags, hvor Clara havde sidste dag inden opstart hos Tove.



Tilføjet: Jeg har købt udstikkerne hos www.dinkage.dk og jeg har iøvrigt lavet en lille vejledning til hvordan jeg laver sommerfuglene. Du kan se den HER


onsdag den 21. marts 2012

lørdag den 17. marts 2012

Påskekylling

Cakepop kylling til påske

fredag den 24. februar 2012

Angry birds cakepop

Angry birds cakepop

Idag er det Freja's fødselsdag. 3 år og hun skal fejres i børnehave her til formiddag. Freja er VILD med angry birds og speciel "bombefuglen", som springer i luften i hendes elskede spil :) 
..godt det ikke er mig der er en grøn gris og har stjålet fuglenes æg! Sure fugle..forståligt nok


Der er 35 sure bombe fugle

En til hvert barn på stuen og en til hver af pædagogerne og så lidt ekstra i tilfælde af..

Iøvrigt får Freja blandt andet den her lyseblå sag i fødselsdagsgave.

Cakepops er lavet af Chokoladekage og  Chokolade frosting og efter de her billeder er taget, fandt jeg på at give dem et lille bånd på

God weekend til alle der læser med.
Vi holder en weekend i fødselsdagenes tegn :)
3 pige fødselsdage på 8 dage -så vi slog det sammen iår til een gange 10 års fødselsdag :)  (1, 3 og 6 år)

søndag den 19. februar 2012

Bee mine (Valentinsdags kage)

Min PC har været nede :( helt nede, hvor man nok ikke kan reddet noget som helst. Men heldigvis har jeg ham den søde og han knoklede -og reddede vist det hele. Jubii..
Bi cakepop indeholdende red velved og ostecreme

Bee mine (heart)

ZZzum Zumm

...og faktisk er der meget mere at juble over..
Det er nemlig 1 år siden at det HER skete :)
19. feb 2011

torsdag den 2. februar 2012

Ugle Cakepops

Ugler 

..en prøve! Jeg blev ikke tilfreds med dem, så der kommer ugler igen på et andet tidspunkt :)
..men selv om det slog fejl, så tør jeg godt vise dig ideen. Jeg er sikker på at du kan se, hvad du selv ville gøre anderledes og bedre. Det er sådan man får ideerne mange gange, syntes jeg

tirsdag den 31. januar 2012

cakepop jordbær

Jordbær cakepops

Stilken er grøn icing der er sprøjtet på med en lille bladtyl. 
"Kernerne" er markeret/ridset ind i, med en kødnål.

Vil du også prøve at lave røde cakepops? 
-så meld dig til min Give away om rød candymelt og slikkepinde pinde

lørdag den 28. januar 2012

Mariehøns, Cakepops

Mariehøns

..et æble om dagen..

Cakepop æbler

Husk at deltage i min Give away -du finder den i højre side -->
Du kan vinde slikkepindepinde og rød candy melt til dine egne røde cakepops.

..og lad dig endelig inspirere her hos mig, blandt mine mange røde cakepops og der kommer flere til..

Rigtig god weekend til alle i blogland.


fredag den 27. januar 2012

Tomat-pops

Tomat cakepop 

Chokoladekage forklædt som tomat

lørdag den 21. januar 2012

Chili-pops fødselsdag

Genbo'en havde fødselsdag i fredags. Efter at have set lignende cakepop et sted på nettet, måtte jeg bare prøve. Genbo'en er, som hans kone så smukt siger det: CHILI-IDIOT..

Så var det passende med de her:
Chili cakepop's

Der er ikke chili i kagen, det er chokoladekage som sædvanligt ;)
Chokolade og chilli skulle ellers gå fint sammen.. det er klart, det ses jo tydeligt!!

Husk min Valentins Give away. Kig ovre til højre..

torsdag den 19. januar 2012

Valentins cakepop Giveaway -nu lukket for deltagelse

 Valentinsdag, er det noget du fejrer hjemme hos dig??

Vi gør ikke, men jeg syntes at du skal have muligheden for at lave cakepop til en du holder af.
Derfor er der 50 slikkepindepinde og en pose RØD Candy Melt på højkant.
Om du laver hjerter, mariehøns, blomster eller noget helt andet, det vil jeg være op til dig, 
men jeg vil lave et pr cakepops til inspiration..

Valentins Give away

Hvis du har lyst til at være med, så er reglerne simple:
1 lod for at skrive en kommentar til dette indlæg.
1 lod for at linke til dette indlæg (brug gerne billedet) -så får DINE læsere også muligheden.

 Tirsdag d. 7. Februar kl. 10.00 slutter give away'en.

søndag den 8. januar 2012

Cakepop, sådan laver du dem

Jeg har bagt en chokoladekage, du kan bruge hvilken som helst chokoladekage, smulret den afkølede kage i en stor skål og blandet den op med lidt nutellasmørcreme, til en cakepop-masse.
Massen skal lige kunne hænge sammen og ikke være for blød. Den skal holde formen.

Jeg har afmålt ca 30g til de her cakepop
Jeg bruger mellem 30 og 40g. Cakepop moulden kan tage 30g og det er en fin størrelse. Man skal passe på at det ikke bliver for kvalm. Kommer du over 40g falder massen af pinden. (erfaring)

Smelt chokoladen i vandbad eller i micro'en efter anvisning på posen. Jeg har valgt vandbad.

Form cakepop'en. Dyp enden af slikkepinden i chokoladen og stik den i massen. Den laver ligesom en krave neden under og den må du ikke tage væk. Det er den der holder massen på pinden.
Sæt nu alle dine cakepop's på køl (15-20min), mens du smelter chokoladen helt.

Du dypper din cakepop i chokoladen, så den er helt dækket.
Gerne så kraven ikke ses (der hvor pinden er sat i og man kan se chokoladen)
Bank pinden let mod kanten af skålen, så det overskydende chokolade drypper tilbage i skålen og kan bruges igen. Drej den rundt/vip den så den tørrer jævnt. Jeg fik sat hanekam på inden jeg kom i tanke om billedet, men jeg er overbevist om at du ved hva jeg mener.

Du kan med stor fordel bage dem i den her fantastiske form, (som jeg også har brugt til snemænd, men hvor jeg desværre valgte en dårlig kvalitet af chokolade som ikke stivnede igen,  øv bøv) som giver en god luftig kage og ikke en tung klæbrig masse, som cakepop kan være -især hvis man får for meget ;)

Du kan med fordel have lavet pynten i forvejen, for så er den nem at sætte i chokoladen inden den tørrer helt op..
Jeg har brugt hjertet (det største) til fødder og hanekam
Øjnene har jeg lavet selv (tryk for at komme til arbejdsbeskrivelsen)
Næb og drøbel er begge lavet til en dråbe. Næbet er blevet skåret op med en kniv, ikke andet.
Kunne du ikke se denne lille høne daske af sted på sine små fødder og samle et pr korn ??

Hønsegården

Min mor holdt hønsefest for alle sine veninder i går:
Dekorerede cookies

Burhøns


Cakepop høne, Cakepop høns.
Du kan med fordel bage dem i den her.
Hvis de var gule havde det været kyllinger? -måske en ide til påske??

Chokoladekage overtrukket med chokolade og pyntet med fondant

Er de ikke kære??

Jeg har lavet en arbejdsbeskrivelse af cakepop :)
Håber du kigger med..



onsdag den 28. december 2011

Cakepop jagt

Jeg er ud af en jægerfamilie. Jeg har dog ikke selv jagttegn -jeg prøvede ellers, men som 16årig var det ski drengene og byture der vandt. Det er ikke en god kombination at skulle på skydebanen kl 10 søndag formiddag når først man er kommet hjem kl 05.30 fra byen og godt lakket til af våde varer, for ikke at tale om de øredøvende brag det kan være at fyre en jagtgevær af, ved siden af det i forvejen fortumlede hoved.. for ikke at tale om at det er uansvarligt.. så jeg lader min lillebror om DET..

De her rudolf'er kom med min lillebror på jagt i morges.
Jeg ved de ikke overlever. De vil blive ikke skudt, men ædt :)

Kronvildt ;) ..rensdyr

Chokoladekage overtrukket med chokolade og påsat chokoladefondant, øjne og chokolade-næser

GO' JAGT

tirsdag den 20. december 2011

Rudolf som cakepops

Vi var hos dagpl.mor Tove igår til kaffe og snak og juleafslutning.

Rudolf med den røde tud. Total ynglings godnatsang for tiden :)

..13 stk.. der gik som varmt brød..

Rudolf the red nose reindeer ,cakepops

Skønne chokoladekage rensdyr. Et pr af dem med marcipan og kirsebær, ligesom snemændene her.
Næsen er en chokoladelinse, øjnene er fra "den lille skål med hjemmelavede øjne" og geviret er lavet af chokoladefondant, sådan her:

tril 3 små pølser og tryk/tril dem sammen, skær det overskydende fondant af og dyp i chokoladen for at sætte dem fast på cakepop'en.

Hjemmelavede icing øjne, lavet af en rest hvid og lidt sort icing.

..Glade dejlige jul..


søndag den 18. december 2011

Snemands cakepop

Snowman cakepop

Mødregruppe 3 ud af 4 var på besøg i søndags og derfor lavede jeg lige de her snemands cakepop.

Hatten

De laves sådan her:

En paillet fra Carletti, et smil fra Freia, 2 små kvisttjørn i fondant og 3 røde sukkerkugler
Samlet med tyloselim.

Der blev mange. 16 stk fulde af chokoladekage og frosting, med røde chokoladelinser til næser

De her er marcipan med kirsebær i midten.. guuuuf

Glædelig 4. søndag i advent


torsdag den 1. december 2011

Cakepop snemænd

Cakepop snowman


Med høj hat

Med halstørklæde

Med stok..

Jeg har bagt i de her forme -og egentlig er det ikke en cakepop, men en cakebite ;)
Forskellen er at de her er rigtig kage og ikke kage+frosting.
Der er overtrukket med hvid chokolade og påsat hoved og arme.

Jeg syntes ellers jeg havde taget billede af arme og hoved, men nej..
Kul til øjne, mund og knapper er sorte sukkerperler.


De blev fortærret af mødregruppe nr 4 ud af 4  :)
og var chokoladekage med chokoladestykker og kokos

God 1.dec til alle :)

søndag den 6. november 2011

Edderkoppe cakepops

 Jeg er normalt ikke stor fan af edderkopper, men de her er ok -selv om de kiggede efter mig med deres store runde øjne. De er, heldigvis, fyldte med chokoladekage og frosting og dyppet i sort candymelt, (mitnight black) og påsat ben og øjne. (og spiddet med en slikkepinds-pind. HA!!)

10 black spider cakepops

Øjnene har jeg lavet af icing. Benene er gramofonplader fra Haribo jeg har trævlet op og brugt

Vi havde pyntet op..rigtig halloween agtigt :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...