Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

torsdag den 14. november 2013

Heste småkager

Laura har været til stævne på den lokale rideskole her i sommers og som forældre der gerne bakker op, lavede jeg cookies de kunne sælge.
Det nærlæggende var jo en hest, og ikke desto mindre det jeg valgte.
Det tog sin tid at dekorere, men nu også det værd. Rideskolen var glade for kagerne og da nok især de penge de kunne indbringe -og jeg syntes resultatet blev flot (ingen jantelov her)
Horse cookie

Opskriften er engelsk men jeg har oversat og reguleret lidt i mængder.
MIN opskrift er den her:
 
200g blødt smør
200g sukker
1 stort æg
2 spsk fløde
2 spsk vanilje (flydende, evt fra vanilleshoppen.dk)
(evt 1 tsk mandel essens)
420g mel
1½ tsk bagepulver
 
Smør og sukker røres blødt. Æg, fløde og vanilje tilsættes og der røres godt.
Mel og bagepulver sigtes i og der røres til en ensartet dej. Rør ikke for meget og lad dejen køle lidt inden den rulles ud.
 
Jeg bager dem i 10 minutter ved 180grader og lade dem køle helt af inden jeg pakker dem i kagedåser eller dekorere dem :)
 
 

søndag den 19. maj 2013

Rabarber kage

Vi har haft besøg af et pr gode venner og deres dreng idag. Til kaffe og til aftensmad hvor vi fik flæskesteg på grillen til et pr burgere. Til kaffen havde vi lavet kage:
 
Rabarber kage med rabarber glasur

RABARBERkage

250g blødt smør
250g sukker
4 æg
150 g revet marcipan
275g hvedemel
2 tsk bagepulver

300g snittede rabarber
50 g sukker
75 g hvid chokolade

Start med at koge rabarber med sukker til de er begyndt at væske. Hæld kompoten i en sigte og lad det dryppe af men du laver dejen.
Smør og sukker røres lyst og æggene røres i, et af gangen. Det revne marcipan, mel og bagepulver røres i og dejen fordeles enten i muffinsforme eller en lille bradepande, foret med bagepapir.

Drys dejen med den hvide chokolade og kom kompoten hen over bunden.
Bag kagen i ca 40-45 minuter ved 180 grader

Lav evt en glasur af saften fra kompoten. En dejlig lyserød rabarber glasur.
Du kan koge saften lidt ind, mens kagen er i ovnen for at få en kraftigere rabarber smag.
Velbekom


onsdag den 20. marts 2013

Ninjago cookies

 
Ninjago kage
 
Knægten er vild med Ninjago og småkager og så havde sweet sugarbelle lavet en tutorial -genialt!!
Opskriften er også hendes, men den får i lige på dansk :)

Småkagedejen:

200g sukker

225g smør

1 stort æg

2 spsk fløde

2 spsk flydende vanilje

1 tsk mandel ekstrakt

420g hvedemel

1½ tsk bagepulver

 

Sukker og smør røres blødt. Æg, fløde, vaniljeog mandel ekstrakt røres med.Mel og bagepulver sigtes og røre i dejen, som hviler en ½ time på køl inden brug.

8-12 min ved 180grader



søndag den 10. marts 2013

5 flade flødeboller..

Gentag efter mig: Fem Flade Flødeboller på et Fladt Flødebolle Fad..
Hjemmelavede flødeboller med hindbær skum og mørk chokolade
 med frysetørret hindbær stykker til pynt
 
 

Flødebolle skum:

80g flydende glukose
60g vand
150g sukker
korn fra en vanilje stang

Det koges i en tykbundet gryde til min 117grader (brug et sukker termometer) imens:

100g past hvider
2 spsk sukker

piskes stiv i røremaskinen.

Det kogende sukkervand hældes forsigtig og langsomt i æggehviden mens der piskes og kom 3 spsk hindbær ekstrakt ved.  Massen skal være godt stiv og kold, inden den kommes på sprøjtepose.

 

Jeg har brugt marcipan bunde. Skåret skiver af en rulle marcipan (xl -derfor blev de store og flade) og bagt dem i 3-4 min, og lagt en ½ stk pålægschokolade på for at de ikke skulle suge fugt fra flødebolle skummet.

Efterfølgende har jeg bagt flødebollerne 4 min ved 175grader -det gav en tør overflade og så kunne jeg overtrække flødebollerne med det samme :)

Hindbær flødeboller

God fornøjelse, når du selv går igang. De er det hele værd..


mandag den 18. februar 2013

Marcipan muffins

De her muffins er simpelhen super lækre og smager godt i gennem af marcipan. Dejen er tyk og man kan med fordel komme lidt frosne bær ned oven i -for at de bliver endnu saftigere..  
 
Marcipan muffins


Marcipan muffins

125g smeltet smør
2 dl sødmælk
3 æg
160g sukker
1 spsk vaniljesukker
250g mel
1 spsk bagepulver
200g revet marcipan

Evt frugt: blåbær, hindbær, og lignende..

Smelt smør i mælken, lad det ikke blive for varm. Pisk æg, sukker og vanilje lys og luftig.
Tilsæt skiftensvis mælke/smørblandingen og mel/bagepulver til æggesnapsen.
Rør marcipanen i til sidst og fordel i muffins forme. 24 stk. bag kagerne i ovnen ved 180grader i 20 min ca.

Husk at alle ovne ikke bager ens, så hold øje med kagerne de sidste min :)

lørdag den 2. februar 2013

Kyndelmisse pandekager

Kyndelmisse, Lysets komme

 
Hvis man som jeg er lidt til traditioner, vejrvarsler og pandekager -så holder man meget af februar..
Februar har både kyndelmisse og hvide tirsdag hvor pandekager hører sig til..
 
Stakken med pandekager.
 
 
På Kyndelmisse kunne man få et forvarsel om resten af vinterens vejr og forårets komme.
F.eks. hedder det sig om Kyndelmisse-vejret, at
  • hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart
  • hvis det er tøvejr, vil høsten blive god - Kjørmes-tø er så godt som 100 læs hø
  • hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt
  • hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår
Det var dejlig stille, tø og solskin's vejr hos mig :) foråret er på vej..det er jeg sikker på

PANDEKAGER

500g mel
60g sukker
6 æg
8 dl mælk
1 dl øl
2 tsk vanilje

Mel, vanilje og sukker måles af i en skål og dertil kommer æggene og øllet. Hav mælken klar og start håndmixeren på lav -der skal ret hurtig hældes mælk i dejen til den er lettere blød og så kan du piske evt klumper ud. hæld resten af mælken i og varm et pr pander op, mens dejen lige hviler 10 min.

TIP: brug en tom mælke karton til at hælde dejen op i -den er nem at hælde af og ikke mindst nem at smide ud efter brug :)
Riv evt lidt citron skal i dejen og/eller lidt citronsaft

Har du spist pandekager idag?? været i kirke til lysmesse? eller har du tændt lys i vinduet?

tirsdag den 29. januar 2013

Cremelinser med hindbær

For mig er cremelinser som et flashback til Horsens sygehus hvor jeg i 2004 fødte min førstefødte en onsdag eftermiddag sidst i marts -og den gang boede man på "patient hotel" i hele 5 dage inden man blev "smidt ud". Mindet om creme linserne er, at vi fik dem til eftermiddags kaffe hver eneste dag.
Nu tænker du nok at det blev for vammel med sådan een hver dag..men jeg gjorde det slet ikke!!-og jeg kunne sagtens spise 2 ..

Jeg har ikke hverken lavet dem eller spist dem siden -men tit drømt om hvor gode de rent faktisk var..

Så selvom jeg, da jeg modtog pakken fra Dr.oetker med kagecreme og hindbær ekstrakt straks tænkte på fastelavneboller, så blev det til creme linser :)

Jeg vil sige de var svære at tage billeder af -de forsvandt som dug for solen, så de er hermed godkendt af min familie også! Jeg bagte store og små og brugte mine muffinsforme til det..

 
Cremlinse med hindbær

Mørdej:
200g koldt smør
300g mel
2 spsk sukker
1 æg
2 spsk koldt vand

bland mel og sukker og smulre det kolde smør godt ned i. Tilsæt æg og vand og saml hurtig dejen, som pakkes ind og hvilder ½ time på køl inden brug.

Rul dejen ud til ca 3 mm og udstik cirkler som lægges i en smurt muffinsform.

Creme: Jeg brugte Dr.Oetkers fast kagecreme, men lav den selv evt:
½ L mælk
½vaniljestang
3 æg
125g sukker
30g mel

Kog mælk og vanilje korn+stang op og lad det stå under låg mens du pisker æg og sukker godt.
Kom mel i æggesnapsen og pisk godt imens du hælder den varme mælk ned til æggene.
Hæld det tilbage i gryden og giv det er opkog under omrøring. Tag det af varmen når det koger og tykner. Sæt det til afkøling.

Jeg tog havldelen af pulver-cremen og kom 1 tsk hindbær ekstrakt i cremen inden jeg fyldte mine linser og bagte den 12-15 min ved 180 g :)

torsdag den 10. januar 2013

Champagne cupcakes (og hjælp!!)

Som lovet får i opskriften på champagne cupcakes.
Billedet her er hentet anden sted på min blog :)
 

Champagne cupcakes, ca 16 stk

250g mel
2 tsk bagepulver
125g smør
300g sukker
2 dl asti eller champagne
6 æggehvider
1 knivspids salt

Du kan evt tilsætte lidt pink pastafarve

Rør sukker og smør cremet og luftig. Tilsæt bagepulveret til melet og bland det i smøret skiftensvis med champagnen. Rør godt imellem. Pisk hvider stive med saltet og vend det forsigtigt i dejen.

ca 25 min ved 180grader


Hjælp..

Jeg kæmper med blogger som mange andre har gjort det: Billeder der ikke kan loades.. og jeg kan ikke se mig ud over problemet igen og ikke finde de indlæg hvor klogere blogger har afprøvet, forsøgt og skrevet deres erfaring,øv!

Jeg kunne godt have brug for den hjælp, kan DU hjælpe?

fredag den 28. december 2012

Nøddestænger

 
 Vores nytårsdessert i år bliver chokolademousse med nøddestænger. Sidste år fik vi Nougat mousse med nøddestænger, så der er ikke den store forandring at spore. Dog skal ungerne have noget helt specielt "firser"dessert og det glæder jeg mig til at pressentere for dem, men mere om det i et andet indlæg. Her får du først opskriften på nøddestænger.



Nøddestænger,

300g mel
150g blødt smør
100g flormelis
1 æg
Korn fra en ½ vaniljestang
100g finthakket hasselnødder (gem lidt til at trille kagerne i)

150 grader i ca 15 min

Sigt mel og flormelis i en skål og skrab vaniljekornene ud og bland dem med lidt flormelis for at skille kornene ad. Kom smør og et letpisket æg ved og  ælt til det hænger nogenlunde sammen. Ælt 90g hasselnødder i og sammel dejen.
Tril til lange stænger, pensel dem evt med æg eller mælk inden du triller dem i resten af nødderne.

Vi er ikke SÅ vilde med hasselnødder, så jeg har ikke penslet kagerne inden de fik et drys :)

søndag den 23. december 2012

P-tærter og lakridsmandler

Selv min mand elsker de her P-tærter og der er allerede blevet lavet (og spist) en del..
Hjemmelavede P-tærter
 
Jeg klippede en skumfidus i 3 skiver, kom lidt karamel på og derefter saltede peanuts, hvorefter der er dyppet i mørk callebaut chokolade.

Lakrids mandler
 
Jeg ristede mandler i ovnen i 6-7 min ved 200grader.
Lav en blanding af 1 spsk kakao og 1 spsk lakridspulver i en skål.
Kom lidt smeltet chokolade ved de afkølede mandler og bland dem godt rundt inden du vælter dem ud på den bradepande med bagepapir og drysser kakao-lakrids blandingen hen over.
Skil mandlerne ad mens chokoladen endnu ikke er stivnet.
 

mandag den 26. november 2012

Homemade HOT chocolate mix OPSKRIFT :)


Her er den så, opskriften på det hjemmelavede mix :)

Hot chocolate mix

Hjemmelavet varm chokolade pulvermix

450g flormelis
130g usødet kakao pulver
135g skummetmælk pulver
14g salt
30g maizena majsstivelse
(evt kan du tilsætte en knivspids chili pulver eller cayennepeber -hvis du tør! )

Sigtes og blandes. Opbevares tørt.

Tilsæt kogt vand eller mælk og rør en stor spiseskefuld kakaopulver i, kom skumfiduser og en julestok i koppen og lad det smelte lidt inden du drikker :)

søndag den 18. november 2012

Morgenmads vafler til eftermiddagskaffen

Inspireret af Anne og hendes vafler, startede jeg mit eget "vaffelbageri" op, så vi kunne få vafler til eftermiddagskaffen.


Jeg troede jeg havde fundet opskriften hos Anne, men jeg kan ikke finde den igen.
Den opskrift jeg havde fundet (det er noget tid siden) lyder sådan her:

Morgenmads vafler..

2 modne bananer
3 æg
1 dl havregryn
1dl mel
½ tsk salt
lidt kardemomme

Mos bananerne og rør dem med de andre ting. Varm vaffeljernet op og lav dine vafler.
Jeg lavede en dobbelt portion og jeg fik 10 vafler ud af det :)


Vaflerne kan serveres med skyr, honning, lidt hakkede nødder, friske bær eller lign.

og som jeg nu sidder her i mørket og skriver opskriften ind, så står der Morgenmads PANDEkager..
-men de smager godt som vafler ;) hehe




søndag den 4. november 2012

Rikke kiks

Faster Rikke havde fødselsdag i mandags, så jeg lavede en portion marcipan kiks, som en lille overraskelse til hende og lidt fordi hun skulle passe vores 4 skønne børn, mens manden arbejdede og jeg var til kreative dage i Fredericia.

Rikke kiks

Jeg købte udstikkeren hos dinkage.dk til messen i Vejle, jeg har ikke tjekket om hun har dem på shoppen.

Opskriften har jeg fra Gitte Blinkilde 
Hun er virkelig et besøg værd med alle hendes ideer.



Marcipan kiks:
250 g. mel
50 g. sukker
1 stang vanillie
150 g. smør
100 g. marcipan
1 æg


Riv marcipanen og bland det hele. Udrul og stands kiksene ud.
Husk at tjekke om bogstaverne sidder rigtig. Det ville være dumt hvis der var fejl :) 
Bages ved 150grader (varmluft) i 12-15 min -hold øje med dem, ovne bager ikke ens.
Afkøles helt på en rist og pakkes i kagedåse. Hvis du når det :)

onsdag den 17. oktober 2012

Græskar med lys

Selvfølgelig skulle vi også udhule græskar og lave lygter, som det efterhånden hører sig til :

Det var kun de 3 største der fik lov og vi havde bedstemor til at hjælpe også.
Det var rigtig hyggeligt og jeg fortrød IKKE at jeg havde sprættet store alfaldssække op og lagt på bordet.
Det var dejlig nemt at rydde op efter det igen.

Ikke alle var lige begejstrede for at få snask på fingrene, men der gik ikke længe før de havde begge hænder begravet i græskaret.

god med lidt værktøj til formålet -der arbejdes hårdt og længe
Man kan nok se planen med græskaret, intet overladt til tilfældighederne og der er styr på designet.


Jeg ristede lidt græskar kerner imens, de andre arbejdede med at få græskarene fine inden i

Opskriften er simpel:
Græskarkerner på en tør varm slip-let pande og så drys med salt undervejs..
De skal blive let brune og tørre. Hvis de brænder på får de en bitter smag, så rør hele tiden.
Det tager max 10 min at lave og de er godt til at drysse i en salat eller hen over en græskarsuppe :)

..eller du kan "dyppe" dem i chokolade!!


Ristede Græskarkerner


Der er nu hyggeligt, lige at kunne rende ud til døren og se om der stadig er lys inden man skal i seng :)

torsdag den 11. oktober 2012

Drueagurke relish




Bedste burger, ever!

Drueagurke relish

uhmm, relish

Den oprindelige opskrift findes HER hos Klidmoster

OPSKRIFT: som jeg lavede den..

900g drueagurker (skal prikkes med en kødnål og lægges i saltlage min 24 timer før brug.
                             1 dl salt til 3 dl vand -til agurkerne er dækkede)
500g peberfrugter, gule og røde
300g løg
1 fed hvidløg (alle grøntsager hakkes fint/ skæres i små tern, drueagurker, peberfrugt, løg og hvidløg)
3 dl eddike
3 dl sukker (Eddike og sukker koges op inden grøntsager koger med -ca 45 min)
2 spsk sennep (fuldkornssennep kunne jeg ikke finde) koges med de sidste min, og det tages af varmen.

Kom hele herligheden på skoldede glas og luk godt til.


Jeg faldt for klidmoster's hakkere og måtte selv bestille dem.
De giver super fine og små firkanter :)

Her de de tættere på..
Købt HER hos kitchenone.dk hvor jeg også købte en macaron måtte.

Iøvrigt er det også der hvor min giveaway kommer fra, så kig ind og tilmeld dig HER hvis du vil vinde en decopen fra Lékué til en værdi af 160kr :)

mandag den 8. oktober 2012

Macarons, sådan laver du dem..

Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i at lave macarons.

Her har du en billedserie -det er slet ikke svært:
3 hvider (100g)
30g sukker
175g flormelis og 100g mandelmel

Pisk hviderne halvstive og pisk den sej med sukkeret, som du tilsætter lidt af gangen

Sådan -gode og seje..

Sigt mandelmel og flormelisen i blandingen, for ikke at få evt klumper i dejen
-og så for at gøre det luftig så dine macarons forbliver lette og luftige
Vend mel og hvider forsigtigt sammen, stille og roligt

Lidt mere, så er den der..

Fyld dejen i en sprøjtepose.

Jeg brugte tip 14mm
men en mindre een kan gøre det -bare den er glat (skrivetylle/rund)
Macaronmåtten er klar til brug og lagt på en bageplade
Du kan med fordel bruge din bagerist -for at få varmen nedefra også.

Så er det bare at gå igang og holde sig inden for kanten.
Det lukkedes ikke helt for mig, altid..


Jeg har tilsat smag til 2/3 af dem inden de skulle tørre: vanilje og kokosmel, som jeg dryssede over.
Lad dem tørre 30-90 min, afhæning af vejret.

..og bag dem i 18-20 min ved 130grader i alm ovn, uden varmluft.


Note:
Jeg havde måtten på en bageplade -jeg tror at måtten er bedre på en bagerist.
Jeg bagte nemlig med undervarme den sidste halvdel af tiden, nu jeg både havde en plade og en måtte under de små fætrer!

For at lave en anden smag/variation kan du:

  • Drysse noget oven på (kakao, lakrids, sesamfrø, kokos, mm)
  • Gøre det med fyldet
  • Komme et tør-produkt i dejen (kakao, instant kaffe, lakrids, citronskal, mm)

Men det kan også gå galt og alle har indimellem en mindre "perfekt" plade:

Mine macarons revner og sprækker: De skulle have tørret noget længere
Mine macarons flyder ud og bliver flade: Du har rørt for meget i dejen
Mine macarons hæver skævt: De har været udsat for træk
Mine macarons er hule inden i: De er underbagte eller du har rørt for meget i dejen
Mine macarons slipper ikke, så halvdelen sidder tilbage på måtten: De er ikke bagt nok/de er underbagte

God arbejdslyst

mandag den 24. september 2012

Firkantede muffinsforme (heart)

Sidst jeg bagte den her var til min fødselsdag og nu havde jeg så fødselsdag igen, det siger lidt om at de er SUPER gode og ikke mindst værdige til at fejre mine fødselsdage mere end een gang!!
35 år (det var i august, jeg er bare liiidt bagud med at blogge)
Firkantede muffinsforme

Opskriften på Kokos-Lime cupcakes:

100g smør, blødt
160g sukker
1 lime, skal og saft
1 æg
1 dl letmælk
75g kokosmel
200g mel
1 tsk bagepulver
nip fint salt
100g hakket hvid chokolade

Smør og sukker piskes. Lime og æg tilsættes. Mel, kokos, salt og bagepulver blandes sammen og tilsættes skiftensvis med mælken. Rør chokolade i og fordel i muffins formene
Bages ca 25 min ved 180grader

De søde firkantede muffinsforme er købt hos Dinkage.dk til den nette sum af 22 kr for 10 stk

-og så findes de også med røde hjerter :
Hjerte muffinsforme.









fredag den 15. juni 2012

Regnbuekage



Regnbue kagen


Regnbuekage:
En bund i en 25 cm form:

150g mel
100g sukker
½ tsk natron
et nip salt

1½ dl olie
1,25 dl kærnemælk
1 æg (2 hvider)
½ tsk hvid lagereddike
½ tsk vaniljeessens

½ tsk pastafarve: rød, orange, gul. grøn, blå, lilla

De tørre ting blandes i en skål og de våde ting piskes i en kande. Jeg bruger 2 hvider for at få den lyseste kage, som derved er nemmere at farve.
Farv hver portion for sig, een af hver farve og bag den ca 30 min ved 170grader i en forvarmet ovn.

Jeg havde 3 skåle og een kande igang og så foregik det på samlebånd. Jeg vaskede kanden, piskeris og dejskraber op hvergang der skulle en ny farve til -og så en skål.. så var det nemt hele tiden at være *klar* så ovnen ikke stod tom (="spildtid") -det tager sin tid at bage 6 bunde enkeltvis :)

mandag den 28. maj 2012

Chokoladecupcakes med flødeostfyld


Chokoladecupcakes med flødeost og chokolade chips/knapper

Den her cupcake ser uskyldig ud, men slår hårdt!


Chokoladedej:

200g hvedemel
125g sukker
40g kakaopulver
½ tsk natron
knap ½ dl majsolie
1½tsk hvidvinseddike
½ tsk vaniljeekstrakt
1 1/4 dl vand

Flødeostfyld:

150g flødeost
60g sukker
1 æg
½ tsk vaniljeekstrakt
et nip salt
100g mælkechokoladeknapper

Forvarm ovnen til 170grader

Chokoladedej:
Bland mel, sukker, kakao og natron i en stor skål med elpisker til alle de tørre ingredienser er godt blandet.
Pisk olie, eddike, vaniljeekstrakt og vand sammen i en kande og hæld derefter langsomt indholdet langsomt over i skålen med de tørre ting, mens der piskes. Fortsæt til det hele er godt blandet og skarb evt ublandese ingredienser ned fra siderne på skålen.
Fyld papirsforme 2/3 med dejen og sæt dem til side.

Flødeostfyld:
Pisk flødeost, sukker, æg, vanilje og salt sammen med en elpisker og pisk til det er jævnt og luftigt.
Vend chokoladekanpper i med håndkraft.
Læg ca 1 spsk af fyldet ovenpå kageblandingen i formene og bag dem i den forvarmede ovn ca 20 min eller til kagerne er faste at røre ved og flødeostfyldet har fået en jævn gylden farve.
Bag dem ikke for længe da fyldet kan blive tørt og smuldrende

Kom evt en gang flødeost glasur på toppen og drys med lidt ekstra kakaopulver.




tirsdag den 22. maj 2012

Cheesecake Cupcake


 Cheesecake cupcake 
Flere har spurgt efter chessecake cupcake med jordbær opskriften. Den er fra min nyeste bog og kommer her:

Det er vigtigt at bruge friske jordbær i denne opskrift da det giver dejen en god fugtighed til de færdigbagte kager. Forvarm ovnen til 170grader. Kiksen giver en fornemmelse af Cheesecake bund. Giver 12- 16 kager

Cheesecake cupcake med jordbær
125g hvedemel
150g sukker
1½tsk bagepulver
Et nip salt
50g usaltet smør, stuetemperatur
1 1/4dl sødmælk
½ tsk vanilje ekstrakt (jeg brugte essens)
1 æg
12 store jordbær, hakket i små stykker

1 x Flødeost glasur
200g Digestive kiks

Kom mel, sukker, bagepulver, salt og smør i røremaskinen og rør til det er godt blandet og er sandet i konsistensen. Hæld mælk og vanilje essens i og pisk ved middel hastighed til alle ingredienser er godt blandet.
Fordel de hakkede jordbær i papirsformene som du har sat i din muffinspande med faste sider. Fyld papirsformene op 2/3 med dejen og bag dem i den forvarmede ovn i 20-25 min eller til dejen giver efter ved et let tryk.
Lad kagerne køle en smule i formen og lad dem derefter afkøle helt på en bagerist.

Bræk kiksene i mindre stykker og findel dem i en foodprocesser. Top de kolde kager med osteglasur og drys med kiks inden du sætter et flot nyvasket, men tør jordbær på. Behold gerne jordbærstilken på -det ser flot ud.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...