Viser opslag med etiketten Sukkerfri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sukkerfri. Vis alle opslag

søndag den 27. april 2014

DDV lagkage til 8 personer

Jeg har været ved at lave lagkage og da De Danske Vægtkonsulenter ikke sådan helt følger de samme regler og man skal holde sig inden for Kostprogrammet, så er det ikke altid lige til at regne den ud..
..men det lykkedes og resultatet var efter sigende GODT :)

Lagkagen kan pyntes med frisk frugt, evt. jordbær dyppet i god chokolade, eller smelte lidt god chokolade og hælde ud over kagen, eller komme hakket chokolade i et af lagene :)
God fornøjelse og skriv endelig hvis du prøver at lave kagen..

Lene´s DDV Lagkage bunde:
2 æg
40g mel (kakaobund: erstat 20 g mel med usødet kakao)
1 tsk. bagepulver
15g blødt smør
2 spsk. vand
½spsk. fl. Sukker
½ tsk. Vaniljeessens

(dette er EN bund)

Varm ovnen på 190 garder og gør din form klar med bagepapir (brug evt. fedtspray til siderne)
Hvider piskes stive. De øvrige ingredienser piskes sammen og hviderne vendes forsigtig i.
Bages ca. 20 min. Hold øje, ovne bager ikke ens. (Jeg bagte i en 20 cm form og bagte 3 bunde)



DDV/ Sukkerfri Kagecreme:
2 æg
30g mel
1 spsk. Fl. Sukker (eneste ting der er udskiftet, i forhold til alm kagecreme)
Vaniljestang
½L mini mælk
3 blade husblas
150g skyr 0,2%

(dette er til en HEL kage, 2 lag)

Kog mælken med den tomme vaniljestang. Pisk de øvrige ingredienser sammen og hæld den stadig meget varme mælk i æggene under kraftig omrøring, lidt af gangen. Kom blandingen tilbage i gryden og lad det koge op under omrøring. Sigt blandingen over i en ren skål og lad det køle, mens du lægger husblas i blød ca. 10 min. Knug væden fra og smelt det i den varme creme. Læg husholdningsfilm ned PÅ den lune creme og sæt det på køl til det skal bruges. (Jeg rørte 150g cheasy 0,2% skyr i, da cremen var kold)

Læg kagen sammen med frugt, svarende til 4 stk.
1/8 del kage tæller for: 1æg, 4 x i ekstra til mel/kakao, 1 x i mælk, ½ frugt, 6 g smør

Eller evt: 2 tsk. vanilje buddingpulver og 2 dl mælk piskes og koges med ½ spsk. fl. Sukker (brug 1 husblas for at kunne bygge kagen høj med cremen –ellers løber det ud)
 

mandag den 27. januar 2014

Vaniljesyltede mandariner, sukkerfri

Jeg var nødt til at prøve at sylte mandariner, vi havde SÅ mange og jeg var begyndt at lede lidt efter noget at komme ved min aftensnack, som er skyr rørt op med vanilje og sødemiddel. Ind i mellem mangler jeg bare lige lidt ekstra og da især i weekenden.




Vaniljesyltede Mandariner:
12 mandariner eller klementiner  (hvad ER forskellen?)

Lagen:
5 dl vand
3 spsk. sødemiddel
Hel kanel stang,
Vaniljestang, 1 hel -den sidste af de lækre stænger fra vanilleshoppen.dk
Stjerneanis, 5stk

Lagen koges op og derefter simre mandarinerne med i 5 min, inden gryden tages af varmen og mandarinerne kommes på skoldede glas :)


mandag den 23. december 2013

Sukkerfri brændte mandler med lakrids

 

Jeg elsker lakrids og det er der andre end jeg selv, der er udmærket klar over. Se bare min datters fine tegning til mig:


og så elsker jeg mandler.. og da jeg første gang smagte de her sukkerfri mandler med lakrids var slaget tabt.. eller vundet! -for hvem vil ikke gerne spise bare en anelse mindre sukker her i julen?
Jeg er hooked :)


Opskriften er igen fra "jul uden sul" fra vægtkonsulenterne, skrevet af Ida Holm.

30g sukrin

100g mandler

1-2 tsk lakridspulver

 

Smelt sukrin på en varm pande. Hæld mandler og lakridspulver på panden og rør rundt til det syder om mandlerne. Hæld mandlerne over på bagepapir på en bageplade og tør dem i ovnen ved 150 grader i ca 30 min, til de er tørre og blanke.


Note til mig selv: Giv dem ikke for meget varme på panden og drys dem med lakridspulver når de er kolde - og så de smager mere af lakrids.
Rigtig god som et sundere alternativ til kaffen :) og de får helt sikkert en plads på julebordet!


GOD JUL

søndag den 15. december 2013

Kandiserede sukkerfri æbler

 
 

Smukke røde kandiserede pigeon æbler med kokos


Opskriften er fra "Jul uden sul" fra vægtkonsulenterne, som er skrevet af Ida Holm

 

4 små æbler

100g sukrin

½ dl vand

1/4 dl eddike

lidt rød frugtfarve

10 g kokosmel

4 pinde

 

Vask æblerne, tør dem og polér dem, så de er helt tørre og blanke. Varm sukrin og vand op til massen er flydende. Tilsæt eddike og farven og lad det stå ved svag varme, til det begynder at tykne. Foretag så "dypprøven": dyp skaftet af  en træ grydeske i massen og derefter i koldt vand. Bliver massen hård i det kolde vand, er den klar.

Dyp så æblerne et efter et i den flydende masse og drys straks med kokosmel. Sæt æblerne på et stykke bagepapir for at tørre og sæt en pind i hvert æble.



Note til mig selv: Det forbliver tynd som vand. Tages af varmen og svaler en anelse inden æblerne dyppes. Forvent ikke et tykt og dækkende masse. SKAL dyppes i kokos for at se fine ud..

Jeg brugte pigeon æbler (15 stk.) til 1½ portion og der var masser af sukkerstads tilbage.
Jeg brugte naturligvis pastafarve og slikkepinde pinde -som bla. kan købes her

God 3. søndag i advent til alle der læser med


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...