torsdag den 15. marts 2012

Lakrids frosting

Frosting med lakridspulver:

100g smør
6 dl flormelis
1 tsk vaniljesukker
½ dl mælk
2 spsk lakridspulver

Blandes godt sammen til en ensartet masse og sprøjtes på en cupcake fx

onsdag den 14. marts 2012

Star Wars kage

Heidi's Lukas, havde gæster i søndags, til han's 7 års fødselsdag -og kagen skulle falde som en overraskelse:

May the force be with you.
Star War's Lego kage.

Storm trooper og Guldrobotten: C3PO

Chewbacca og Darth Wader

Star wars kage. Master Yoda og robotten, R2D2 i fondant.

Chokoladekage med chokoladefrosting.

tirsdag den 13. marts 2012

Jeg bager..

Jeg har efterhånden rigtig mange forskellige forme som jeg bager i, her kan du se nogle af de første jeg købte.
De er ikke alle købt på een gang, men sådan lidt hen over tid og hva der liiige kunne passe bedste til mit behov.

5 etagers firkantede bageforme

6 etagers runde bageforme

Det er mest de runde jeg bruger, men er begyndt at involvere de firkantede noget mere, for at det ikke bliver for ensformigt -og jeg skulle nødigt midste lysten til at bage jo :)  Jeg føler mig stadig heldig når familie og venner ønsker sig kage istedet for en ting min familie og jeg har købt :)

mandag den 12. marts 2012

Sushi kage

Karina bliver 40 år og lovede familien at hun ikke ville stå i køkkenet denne dag. Så jeg lovede at lave kagen. Karina laver af og til hjemmelavet sushi og jeg syntes det kunne passe godt som tema til hendes kage:

Sushi kage


Chokoladekage med blåbær , pyntet med sushi der er lavet ud af fondant, spisepinde, bambus og "ginger" blomst.

Ginger flower

Set fra oven. Sushi cake


søndag den 11. marts 2012

Marengs med M&M's

Jeg havde 3 æggehvider tilbage efter at have brugt blommerene til banan creme i denne her kage og med en 8 års fødselsdag sidst på måneden, gik de til at lave en gang marengs.
Det er rart med forberedesle i god til -men mon dog at de kan holde 14 dage?? ..ikke i vores hus.. :)


Marengs med chokoladelinser


M&M Marengs:

3 æggehvider
130g sukker
½ tsk lagereddike
65g Chokoladelinser, fx M&M's, hakket groft

Tænd ovnen på 150grader. Pisk hvider stive og kom sukkeret i lidt af gangen undervejs, sammen med eddiken, til det er en sej masse. Rør chokoladelinser i og sæt klatter af marengs på en bageplade beklædt med bagepapir, med en ske. Sæt den i ovnen og skru ned til 120grader

Lad kagerne står i 1 time, alt efter størrelse, og lad dem blive i ovnen for at køle ned, evt med ovenlågen på klem.
Hvis ikke de er bagt igennem, kommer der "tyggegummi" inden i. Tyk snasket og sejt tyggegummi. Det var ihvertfald hva vi kaldte det da jeg var barn. Min bedstemor bagte RIGTIG GODE marengs!

Der røres chokoladelinser i

Direkte i ovnen. Man kan lige skimte farverne på chokoladelinserne

fredag den 9. marts 2012

Cars

Johanne bliver 6 år og det fejrer hun med denne kage i børnehaven idag:

Tow Mater og Lightning McQueen

Johanne 6 år

Drømmekagebunde med jordbær mousse og banan creme. Der er kage til 32 personer.

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men designet er stjålet HER, dog med tilladelse til at vold-kopiere ;)

Blåbær mousse

Blåbær Mousse
300g blåbær
en spsk citron saft
100g sukker
3-4 Blade husblas
½ tsk vaniljeessens eller ½ vaniljestang og korn derfra
½ l fløde pisket til skum

Kog blåbær sammen med citron saft og vanilje til de er godt møre og tilsæt sukker. Ca 12-15 min. Blend bærene og udblød husblassen. Husblad smeltes i de varme bær og herefter køles massen. Den kolde masse vendes i flødeskummet og stivner yderligere på køl.

Tip:
Istedet for at vende bærene i fløden kan du vende dem i den her hvide chokoladecreme. Det er lidt ala Mette Blomsterberg's opskrift.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...