søndag den 30. september 2012

Så langt, så godt.. (og giveaway reminder)

Jeg har bagt macarons idag. 3 forskellige slags og brugt min måtte fra Lékué:

En drysset med Vanilje-Twisteren:

 En almindelig uden noget:
 En med kokos:

Nu mangler jeg bare at få dem lagt sammen med en skøn creme..

HUSK
Jeg har en giveaway igang med et produkt fra Lékué, som også har lavet min macaron bagemåtte.
Du kan vinde en decopen, kig selv i sidebaren og tilmeld dig :)

fredag den 28. september 2012

Sorgenfri specialiteter

Se lige hvad Gitte og Kim har sendt mig af lækkerier.
Jeg skyndte mig at prøvesmage den hvide chokolade med lakrids -jeg har "et eller andet" med lakrids!
Det smager bare SÅ godt.

De luxe chokolat fra Sorgenfri Specialiteter.

Jeg har lavet en lille kage med een af de 3 chokolader, kan du gætte hvilken een??
Jeg blogger om den snarest, det lover jeg :)



Vanilje twister

Dr.Oetker har endnu engang været så venlig at sende mig et udvalg af deres produkter.

Denne gang var der en nyhed med i pakken. En Vanilje-Twister.
Jeg "syntes godt om" hele pakken og tænkte straks på de rustikke vanijliekranse,hvor der indgår en hel vaniljestang (½ tsk fra Vanilje-Twisteren),  og så tænkte jeg på JUL.
Ihh, 3 mdr igen og vi danser om træet og spiser, spiser og spiser :) 

Vanilje-Twister
Den fungerer på samme måde som en peberkværn -det er blot tørrede vaniljestænger der kværnes.

Jeg har nogle tørre vaniljestænger, som jeg glemte at lukke helt tæt inden de blev smidt ind i skabet igen, mon ikke de kan bruges i den kværn, altså når den er tom??
DET er da go´ stop spild af mad stil, som jeg iøvrigt er fan af :)


Strikhuer fra amioamio

Jeg har været på jagt efter huer til mine to yngste og så var det jeg kom i tanke om denne skønne side:
amioamio og fandt butikken "MINI MIG" som ejes af Joo :)
-for det var ikke helt almindelige hatte jeg var ude efter..jeg havde set uglehatten og ville gerne have lavet en "bombefugl" fra Angry Birds til min 3½ årige som fik de her cakepops til hendes fødselsdag:

Angry Birds cakepop

Ugle hue
Ugle til min 1½ årig. Mit lækre ugle-barn. Hun er SÅ sød med den på.

Angry birds hue
Min datter er MEGET stolt og mor her er glad for hun fik Joo til at lave den. Jeg kan nemlig ikke strikke!!
Men til gengæld kan jeg så meget andet :)

Jeg kan fx slå et slag for at du kigger på alle de lækre sager på amioamio-et fantastisk sted for kreative sjæle

Tak for hjælpen Joo, uden dig ingen huer til mine 2 yngste :)

onsdag den 26. september 2012

Æblesmør

Jeg har lavet æblesmør ala Klidmoster. Jeg brugte en del af hendes opskrift og undlod lidt.
Rørsukker og farin


Æblesmør, guuud hvor det dufter skønt mens det koger

Klidmoster's opskrift finder du HER.

Til min egen æblesmør brugte jeg:

3 kg æbler, fri for stilk, blomst og skåret i kvarte, med skræl og kærnehus og det hele
7,5 dl væske ( ½ æbleeddike, ½ vand) Brug 2,5 dl væske pr 1 kg æbler

Kog det til det er god mør, jeg kogte mine æbler ca 45 min. Hvorefter jeg moste dem gennem en si og ned i en størrere gryde. Der var ca 3 L æblemos

Æblemosen koges med:
1 kg sukker (200g pr ½L æblemos) -jeg brugte rørsukker og farin
Krydderier:
1 spsk kanel
1 vaniljestang
8 grønne kardemomme kapsler
1 stjerneanis
½ tsk salt

og så simrede det i 4 timer ca..der skal røres indimellem og mere i slutningen end i begyndelsen.
Det skal være tykt og ikke løbe sammen med det samme, når man kører grudeskeen igennem det
Kom æblesmørret på nyskoldede glas og nyd det vinteren igennem :) hvis det holder så længe.


Jeg er nødt til at prøve klidmoster's opskrift hvor jeg følger den til punkt og prikke, men det var ikke alle ingredienser jeg havde i huset, så jeg tog hva jeg kunne lide -og det smager HERLIGT :)

tirsdag den 25. september 2012

Hanekam og næb på høns

Jeg har før vist hvordan man laver en HØNE og nu fandt jeg lige på en ny og måske nemmere måde at lave hanekam, klunkere og næb på..
En mellem blossom blomster udstikker, rød fondant og en lille rund udstikker.
En lille bille klump gul til næbet.. det er da nemt??



mandag den 24. september 2012

Firkantede muffinsforme (heart)

Sidst jeg bagte den her var til min fødselsdag og nu havde jeg så fødselsdag igen, det siger lidt om at de er SUPER gode og ikke mindst værdige til at fejre mine fødselsdage mere end een gang!!
35 år (det var i august, jeg er bare liiidt bagud med at blogge)
Firkantede muffinsforme

Opskriften på Kokos-Lime cupcakes:

100g smør, blødt
160g sukker
1 lime, skal og saft
1 æg
1 dl letmælk
75g kokosmel
200g mel
1 tsk bagepulver
nip fint salt
100g hakket hvid chokolade

Smør og sukker piskes. Lime og æg tilsættes. Mel, kokos, salt og bagepulver blandes sammen og tilsættes skiftensvis med mælken. Rør chokolade i og fordel i muffins formene
Bages ca 25 min ved 180grader

De søde firkantede muffinsforme er købt hos Dinkage.dk til den nette sum af 22 kr for 10 stk

-og så findes de også med røde hjerter :
Hjerte muffinsforme.









søndag den 23. september 2012

Odense marcipan

Odense Marcipan A/S har været så venlige at sende mig et af deres produkter.
Et produkt så man hurtig og nemt kan kan lave lidt lækkert og det er der af og til brug for i en travl familie.
De kommer i butikken fra uge 36, 2012. Der er 3 forskellige:
Kransekage, kokosdrøm og chokoladedrøm

Jeg fik tilsendt kransekagen og fandt et pr opskrifter i det lille hæfte "Nemme opskrifter"
Min første tanke var ellers at lave et lille kransekage tårn af de 400g, men det må blive en anden gang.
Jeg lavede "nemme skovbærtærter", bare med brombær ;)
Pressede lidt marcipan i bunden af min muffins form og lagde 3 nyplukkede brombær fra egen avl ovenpå.

..og så faldt jeg pladask for kokoskager med lakrids.
Jeg brugte bare kransekagen istedet for -de blev gode!!
Lidt marcipan i bunden, et drys lakridspulver og så lidt marcipan ovenpå igen.

16-18 min ved 200grader -DET er da nemt.
Vi elsker kransekage hjemme hos os og kagerne var hurtig spist.

lørdag den 22. september 2012

Den hvide traktor -et smugkig..

..et smugkig til dagens bryllupskage, til en rigtig dejlig mor, fra en af mine mødregrupper <3>
Jeg har været SÅ glad for at lave denne kage til hende og hendes familie.

Først den ene vej..

..og så den anden vej..

 Traktor i fondant. Lamborghini tractor in fondant
NYGIFT

Gæt hvem der skal til GLObryllup i eftermiddag.. :)

fredag den 21. september 2012

DecoPen fra Lékué, Giveaway. VINDER fundet..

GIVEWAWY

 

Vil du prøve denne Decopen fra Lékué?

Jeg har fået lov til at forære een af mine faste læsere en decopen i valgfri farve :)

Indlægget er sponceret af kitchenone

Decopen med 4 forskellige størrelser mundstykker..

KichenOne skriver at med denne decopen er det ubesværet at dekorere kager, tallerkner og lækre retter med chokolade, sauce eller glasur -og hvis saucen skal opvarmes eller chokoladen smeltes, så kan du blot putte det i decopennen og varme det i microovnen.

Leveres med mundstykker i 4 størrelser. Lékué decopennene tåler temperaturer mellem -60°C og +220°C. Tåler maskinopvask og fåes i flere flotte farver.

 

GIVEAWAY:

Decopennen kan blive DIN, alt du skal gøre er at kommentere dette indlæg, så får jeg Jesper fra kitchenone til at sende dig din decopen :)

 

Husk at jeg skal kunne få fat på dig hvis du vinder, så skriv evt din mail hvis ikke den er let tilgængelig på din profil. Billedet må gerne lånes til indlæg, link i sidebaren, mm -dette giver ikke ekstra lodder, men rigtig god karma :)


søndag den 14. okt kl 16 slutter giveawayen og jeg trækker en vinder umiddelbart der efter :)

Jeg håber at rigtig mange har lyst til at være med :)


 









tirsdag den 18. september 2012

Macarons måtte

Jeg er træt af at tegne cirkler på bagepapir og skal jeg være ærlig får jeg det oftes ikke gjort.
Nu gav jeg mig selv den her måtte, for DET havde jeg fortjent, syntes jeg :)
Købt hos kitchenone til 199kr

Macarons måtte.
Endnu ubrugt og det laver jeg snart om på!


mandag den 17. september 2012

Cupcake body

Jeg er stolt af min mand -han er ved at lære det:
ALT med kage skal med hjem :)
Her en body i str 92 til mindste-pigen

lørdag den 15. september 2012

Laura's babyrump cake



Chokoladekage med skovbær mousse og tobleronecreme

mandag den 10. september 2012

Lakrids kys


Store Lakrids Kys

3 past æggehvider
2dl sukker
1 tsk lakridspulver


Æggehvider piskes stive og sukkeret piskes i, lidt efter lidt og der piskes til massen er sej. Rør Lakridspulver i tilsidst og kom massen i en sprøjtepose med en tyl. Sprøjt kyssene ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i oven i en times tid ved 100grader.



lørdag den 8. september 2012

Sko og taske kage med orkidee



Højhælede sko og en orkidee

Taske i gumpaste

Squash kage med ostecreme, overtrukket med chokoladefondant og pyntet med sko og taske.

tirsdag den 4. september 2012

FCB kage

FCB kage

Kristian skal have fodbold holdet til fødselsdag og ville gerne have en fodbold kage.
Så nu håber jeg den falder i god jord hos knægten og at han hygger sig med vennerne.
Chokoladekage med tobleronecreme og skovbær mousse

lørdag den 1. september 2012

Søens folk og kage til fødselsdag

Kage til søens folk

Sailor kage til min veninde til hendes 35 års fødselsdag.
Hun var inviteret ud at sejle og svømme i lillebælt, sammen med sine kollegaer på firmaudflugt 
-så jeg tænkte at kagen gerne måtte afspejle deres tur :)

Anker

måger
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...