tirsdag den 24. januar 2012

Sådan overtrækker du kagen med fondant

Overtræk en kage.

Række 1:
  • Du ælter din fondant rigtig godt, drysser bordet med maizena majsmel og finder din kagerulle.Det kan være en god ting at bruge sin duster også. Som du kan se er min fondant lige til den gode side med maizenaen..
  •  Hvis fondanten er ved at sætte sig fast på bordet, kan du duste eller drysse mere maizena under. Pas på ikke at få for meget maizena ovenpå fondanten, det bliver at se på den færdige kage. Du kan evt glatte fondanten med en smoother inden du lægger det over kagen.
  • Når dit fondant er rullet stort nok ud, løfter du det over kagen. Jeg smider det sådan lige, wupti, over højre arm, andre bruger kagerullen til at rulle det på eller stikker begge arme ind under og lægger det ovenpå først, og ned ad kanten bagefter. Prøv dig frem, hvad der virker bedst for dig.
  • Læg det forsigtigt på kagen. Sørg for at der ikke kommer huller i form af at fondanten kommer til at lægge i den ene side og dermed efterlader et stykke kage udækket. (Hvis du skal løfte fondanten af igen, er fondanten indsmurt i smørcreme og kan også lettere gå i stykker og iøvrigt er du nødt til at smøre kagen op igen. Men det KAN lade sig gøre.. ) 

Række 2:

  • Når fondanten ligger på kagen, skal du glatte fondanten ind til kagen. Brug begge hånder og pres fondanten ind på hver side af kagen. 
  • Drej cakedrum med kagen og gør det igen -hele vejen rundt.
  • Når der kommer en fold, skal du trække/løfte forsigtig ud i fondanten og glatte/lægge fondanten ind til kagen igen, som du gjorde i starten.
Række 3:

  • Læg/glat fondanten ind til kagen igen, som du gjorde i starten. pas på med at bruge fingrene -de afgiver trykmærker, brug istedet for din hule/flade hånd. 
  • glatte, trække og lægge fondanten ind til kagen
  • Fortsæt til hele fondant stykket er lagt ind til kagen.


Række 4:

  • Når fondanten er lagt ind til kagen, skal du skære det overskydende fondant af med en skarp kniv. Pas på ikke at trække i fondanten, men skær. Fjern evt det overskydende fondant når du har skåret et stykke, så er det lettere. Pas på ikke at få for meget maizena på kagen. 
  • Det overskydende fondant kan du genbruge -bare sørg for at der ikke er smørcreme på det. Jeg skærer det bare det stykke fra der er indsmurt og resten ælter jeg godt og kommer i plastpose.
  • Når du har skåret hele vejen rundt, så tager jeg en ny karklud og vrider op, inden jeg lige vasker/børster cakedrum fri for maizena og evt smørcreme rester.
  • Mange bruger en smoother (den hvide på billedet) til at glatte fondanten yderligere.
Række 5:

  • Glat også på siderne, pas på ikke at trække og skubbe for meget i fondanten så der gå hul.
  • Så er din kage simpelhen færdig. Jeg plejer at bruge Icing rundt i kanten af kagen, det giver en fin afslutning.
  • Ingen siger at kagen skal være grøn og du må helt selv om hvordan du pynter den. Jeg har givet lidt forslag på billedet -stakkede kager, bliver i et andet indlæg :)
Tak fordi du læste med hele vejen. Jeg håber du kan se teknikken for dig når du ser de her billeder og læser den lidt mere kedelige tekst.   det er slet ikke så svært som det ser ud..

3 kommentarer:

  1. Meget fin vejledning! Det er jo lige før jeg tør prøve selv :)
    Er der mulighed for at få billedet i større udgave?

    SvarSlet
  2. ja, virkelig grundig instruktion, supergodt. Jeg har også "problemer" kun på din blog desværre - både tekst og billeder er helt vildt små og jeg kan næsten ikke engang læse teksten .... er det kun mig eller ved du hvad jeg/vi kan gøre? oplever det ikke andre steder nemlig, så det kan vel næppe være noget på min egen computer....

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...