onsdag den 14. december 2011

Amaryllis, sådan gør du

Blomsten kaldes også de 4 verdenshjørner.
Jeg vil gerne vise dig hvordan jeg lavede den:

En wire hvor der bliver sat tape på yderst og hvor det klippes i strimler i toppen. Den dustes med rød.

6 styk støvdragere: Buk og bøj en wire inden du sætter en lille aflang stykke fondant på. Når den er tør, fugtes fondanten med tyloselim og dyppes i majsmel eller gul dust. Stænglerne dustes røde.


og så sættes de sammen

Udrul rød gum paste.
Jeg brugte mine liljeudstikkere til skabelon og lavde bladene mere ballon-agtige i formen.

Læg dem til tørre i en "æble bakke" min er fundet i Rema1000 til 0kr ;)
Jeg ville være sikker på at wiren blev hvor den skulle denne gang..!! så den fik en ekstra forstærkning

Sidst så det sådan her ud:

ØV ØV OG ØV :(

på den igen..

De 3 største blade sættes på. Der efter de 3 små, så de kommer ud i mellem de store.

Færdig..og skal bare dustes med lidt grøn helt nede hvor kronbladene sættes sammen og så med rød på resten, så blomsten kommer til at se mere levende ud :)



God arbejdslyst

tirsdag den 13. december 2011

sådan laver du en lille kvist eller gren

Det er enkelt og lige til. Det eneste du skal bruge er tape og wire. Det kan købes HER

Jeg har lavet mine ca 9 cm. Spidsen er trykket ud over wiren og bøjet en anelse.
Når knoppen skal laves vrider man sådan set bare tapen rundt om sig selv og taper virdere ned af wire.

Færdig :) og de kan sættes sammen til en lidt størrer gren, hvis det er det man ønsker..

Glædelig Lucia dag :)

mandag den 12. december 2011

Kage med amaryllis blomst

Kagen fik mine forældre med til julefrokost torsdag i sidste uge.

Amaryllis og et pr kviste

Kanten -dog lidt utydelig.

Kagen indeholder lagkagebunde med Ris ala mande og Kirsebær mousse..

søndag den 11. december 2011

Spiselig julekrans -Dekorerede cookies

Kristtjørn, krans med røde bær

Først bagte jeg en masse småkager. Store og små kristtjørn og en krans.
Udstikkerne har jeg købt sammen med en masse andre udstikkere -du ved, de der ringe med en masse juleudstikkere til næsten ingen penge som man lige falder over et sted og tænker.. ja, jo, nej, jeg budre ikke, men alligevel ender de i indkøbsvognen..

Jeg satte en 20 cm rund form på hovedet i dejen og wupti -en cirkel..
Så er det bare at sætte een inden i også. Jeg brugte en 15 cm kageform.
Lavede Icing og gjorde 2 tylleposer klar med adaptor og rund skrive-tyl nr 3
Af hver farve, lavede jeg en alm tykkelse og en tynd.
Jeg bruger lidt vand til at fortynde med..og hældte den på flaske, som er langt det nemmeste at arb med når icingen er "tynd". Flasken er Uundværlig. Jeg har købt dem HER

"tynd": så det lige akurat flyder sammen efter 5 sek, uden at man kan se hvor..


Stregen over kristtjørnene lavede jeg da icing var næsten tør,
i samme farve som icing kanten rundt om småkagen.

..man kan da se lidt af guldkuglerne fra Dr.Oetker også.. De røde kugler er fondant


Jeg syntes den er flot. Jeg ville selv blive glad for at få sådan een som værtinde gave :)

Til de her småkager brugte jeg den opskrift son jeg "plejer" jeg erstattede bare 15 g mel med en pose brunkage krydderi.. de er blevet vild gode. Smager af brunkage uden at være for kraftige i smagen.

Småkager:

200g smør
200g sukker eller flormelis
1 stort æg
380g mel
1 pose brunkage krydderi

Jeg plejer at piske tingene sammen med min håndmixer og spare armkræfterne til at samle dejen til sidst og ikke mindst udrulningen..
Småkagerne fik 12-15 min ved 175grader og afkølede på en rist inden de blev dekoreret.

Rigtig god bagelyst og fornøjelse -ikke mindst med at spise de her kager ;) 
-der er mange flere kager på vej og en masse arbejdsbeskrivelser, som jeg håber i har lyst til at kigge på.
Det dufter og smager af jul..
Glædelig 3. søndag i advent



lørdag den 10. december 2011

Sådan kan du også lave et juletræ.. med pynt

En grøn kegle i fondant og en spids saks

Klip ind i keglen. Start med 4 stk i toppen og klip ind i mellem grenene.

klip klip klip

Mit juletræ fik lidt røde sukker kugler og en lille stjerne




God lørdag :)


fredag den 9. december 2011

Rudolf , sådan kan han laves

Kender du den om Rudolf?

Hold dine dele op mod hinanden for at se størrelses forholdet


God og hyggelig dag til alle der kigger med :)

torsdag den 8. december 2011

Julemand, sådan laver du ham

Her er de dele du skal bruge. Øverst fra venstre: Nissehue, krop, hoved
Nederst fra venstre: arm +hånd, ben, arm +hånd


Sæt delene sammen og kom evt en tandstik igennem ham, så han ikke vælter.
Jeg gav min julemand et bælte om maven inden jeg satte armene på.
Støvlerne fik en sål, ved at køre hjulværktøjet rundt om.
Jeg kortede hans ben af inden han fik støvler på  -husk at vurdere om tingene passer sammen i størelse :) 
Nissehuen fik en hvid kant

Tril en pølse som du sætter på ved huen, hænder og ved støvlerne. Husk en kvast i huen.
Jeg prægede med den lille runde balltool, så det ser mere blødt ud

Lav hår som skal gå fra øre til øre, men muslinge-tingen
Skæg og hår skal mødes -ved ørene ca.
Lav en lille dråbe til øret og sæt det fast ved at prikke ind i det..


Den færdige julemand.
Hans skæg fik liv med muslingeskallen og han fik øjne med en sort fødevare tus

Bagfra -god og rund ;)

Glædelig 8. december herfra
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...