lørdag den 24. september 2011

Ugler i lilla til barselsbesøg

I torsdags var Jannie og jeg på barselsbesøg hos Nanna. Vi er i mødregruppe sammen. Jannie's nr 1 (dreng), Nanna's nr 2 (dreng) og min nr 3 (pige) ..indimellem har vi Lone med og det er hendes barn nr 2 (pige)
Sara blev født i søndags.. hun var godt nok lille syntes jeg og så alligevel ikke -for min 1.fødte var 1cm kortere og vejede 100g mere. men nej hvor man glemmer hurtig :)



Jeg var jo nødt til at lave en lille kage:
12 chokolade cupcake med lilla ugler
Lille Sara var skøn!!

fredag den 16. september 2011

Ridder -og Prinsessefest

Igår holdt min datters børnehave Ridder -og Prinsessefest på stuen. Ungerne har lavet sværd, skjolde, tiara/diadem og prinsesse stave..og de måtte komme i klæd-ud tøj, så der var rigtig fest!!

Jeg var jo lige nødt til at høre om de manglede en kage -og det ville de ikke sige nej til.. så jeg skyndte mig igang. Det blev til to kager. En til Prinsesser og en til Riddere:

Ridderborg med Ridder Snefnug:

Ridder Snefnug


Prinsessernes kage kom til at se sådan her ud:

Kagen fik perlemor spray -så den glinsede rigtig fin :)

Tiara'en


Begge kager var chokoladekage med et meget tyndt lag chokoladefrosting imellem

torsdag den 15. september 2011

Turkis babyrump

Christian skulle have en babyrump kage i søndags da han blev døbt og den skulle være turkis:

Baby numse kage med sommerfugle og bånd

..elsker bare de babyfødder <3


Chokoladekage med chokoladefrosting..

søndag den 4. september 2011

Vinder af Cherry blossom gaveæsken

Jeg er glad for at SÅ mange havde lyst at deltage i min giveaway fra dinkage.dk. Jeg har slet ikke glemt jer, men bare haft rygende travlt og reddet mig en omgang bihulebetændelse, forkølelse og godt på vej til en lungebetændelse -yaiks!!! er glad for jeg fik overtalt vagtlægen til at lytte på mig ;)  "jamen syntes du det er nødvendigt? -ja hvis ikke du kan få luft bør vi jo nok se på dig " og jeg kunne høre hvordan han rullede med øjnene :) og HA!! jeg vandt en omgang primcelin :(

Men nok om sygdom!!
Jeg fik random.org til at vælge en vinder og valget faldt på kageblomsten som er et besøg værd.
Tillykke med sejren og send mig din adresse på lenegk@ofir.dk, så sender jeg straks din gevinst..

..og så kravler jeg op til dynen, pamol og lommetørklæderne igen..og glæder mig til at se kage med cherry blossom på


lørdag den 3. september 2011

Fødselsdag på sygehuset

Min mor havde fødselsdag igår, så jeg lavede kage til hende. Hun ligger på Holstebro sygehus efter at have fået transplanteret skind på sit underben. Hun havde fået en slem forgiftning af en sjælden og lumsk bakterie i benet, som i juni var ved at koste hende livet. Vi fik at vide at hvis det var den bakterie de mistænkte, ville de sætte benet af ved knæet for at redde hendes liv.
Det VAR den bakterie, men de prøvede at skære det syge væk og se om de kunne redde benet, hvis hun overlevede -for hende organer var under ekstrem belastning. Hun blev opereret 5 gange på 2 døgn, lagde i coma, fik TONSvis af pencilin pumpet i årene, kunne ikke selv holde blodtryk, fik 7 liter vand pumpet ind. -en rigtig frygtelig week.. og et under at hun søndag aften vågnede <3

Eneste mén er at hendes underben er "væk". Det foreste af hud og kød er skrællet HELT af. Helt ned til benet og musklerne, så hun har og vil altid have et kæmpe krater. MEN hellere det end at miste livet -jeg er ihvetfald lykkelig over at hun stadig både lever og kan gå..

men nu til kagen:

Hjertekage

med ærteblomster som min mor elsker

og hjerter, crimpet rundt i kanten.

Kagen er lyse lagkagebunde med kagecreme og jordbær mousse (jeg prøvede den fra dr.oetker igen)
Den smagte rigtig godt

Hun fik lige lidt ugle-cupcakes med også, som er chokoladekage med hvidechokolade stykker i:

..er helt pjattet med de ugler :)


Ugler -ikke i mosen men på kagen



Min datter har lavet de her låg til bedsteforældredag i børnehaven i fredags. Jeg syntes de blev rigtig søde. Der er 12 stk.


Jeg har brugt rosenblad udstikker (den helt lille) og så een i XXXL til kroppen. øjnene er lavet af en 7mm rund tyl. Fødderne er et lille hjerte.

Hedgehog cupcakes -pindsvin og venner

Jeg har efterabet Sweetopia rigtig meget. Voldkopieret faktisk!! -for hun laver fantastiske ting..


Billedet er det bedste jeg har -for tankerne var et andet sted da jeg satte låget over dem og lod dem stå til om morgenen, hvor jeg ville tage et bedre billede... de var selvfølgelig blevet bløde!!! -og et pr af dem var knækket.. så jeg satte låget på igen og afleverede dem til bedsteforældredagen som de var.. men de smagte rigtig godt og blev spist :)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...