fredag den 27. maj 2011

Sådan laver jeg urtepotte småkager


Du bager en masse lækre småkager. Jeg lavede en enkelt portion dej og delte den i 2 og kom lidt kakao i den ene portion. Så udstak jeg 4 småkager til EN urtepotte. Den øverste blev størrer og fik udstukket et hul i midten.


Så bagte jeg blomster. Du kan se på billedet nedenunder, hvilke udstikkere jeg brugte til mine blomster. Tulipanen er lavet ud af den ovale form og hvor jeg skar den i form med en kniv, inden jeg bagte dem.


Så lavede jeg en portion Icing. Lavede en lille sprøjtepose med hvid og en skrive-tyl nr 2, som jeg lavede blomsternes kanter med. du kan sagtens vælge en anden farve, fx den farve som blomsten skal være. Jeg valgte den hvide.

Jeg smeltede lidt chokolade, så det kun liiige smeltede. Satte småkagen med hullet oven på en af de andre runde og kom lidt chokolade i hullet. Pinden der ses på det øverste billede er en lille træpind som jeg brækkede over og satte ned i chokoladen inden den var stiv. Jeg brugte risten til at holde pinden oprejst og gav chokoladen en lille tur i køleskabet, så det kunne stivne helt..

Dekorere småkager.
Jeg har ikke fundet noget der er nemmere at udfylde med, end kødnåle. Jeg har et pr plast flasker, som er beregnet til chokolade, men de er for store og icing løber UD over det hele.. Så jeg klarer mig -og så har jeg jo min datter som gerne hjælper mig. Det er hende der har dekoreret cookies på billedet.

Så farvede jeg en portion GRØN og kom i sprøjtepose med en lille blad-tylle på. Til blomsterne lavede jeg en LYS GUL, PINK og en CLARET. Farverne fik 3 tsk kold vand hver ca og så var de lidt mere flydende og kan fordele sig pænt på småkagen.



Under arbejdet havde jeg en opvreden klud over skålen, så Icingen ikke tørrede ud -det er et must!!
Når kagerne er færdig skal de tørre 4-5 timer.. jeg slår 2 fluer med et smæk og sprøjter grøn icing på pinden med min blad-tyl og placerer den færdige dekoreret cookie PÅ pinden, så den sidder godt fast.


Lagt til tørre


Sæt 2 runde sammen med icing og sæt også blomsten fast, når icingen på blomsten er tør.
Til sidst får blomsten et pr blade..og så er der serveret ;)  de ser festlige ud på kagebordet!!


Her finder du:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...